Fjernhealing

Hvad er fjernhealing?

Fjernhealing kan med fordel bruges, hvis du f.eks ønsker at modtage healing hjemme, er på ferie, på hospitalet, eller ikke har mulighed for at komme til en healer. En fjernhealing kan virke lige så kraftigt som en “hænder på” healing, du vil bare ikke opleve det fysiske nærvær fra healeren. Under en fjernhealing bliver energien kanaliseret ned gennem healeren og fokuseret direkte hen til dig. De fleste mærker, at der sker noget i kroppen, når de modtager healingsenergien, men hvis du ikke mærker noget, er det også normalt. Alle mennesker oplever det forskelligt.

Tidspunktet aftales på forhånd, og når healingen sendes til dig, anbefales det at ligge ned og slappe af og bare lukke øjnene. Jeg bruger Reiki healingsteknikker, og sender healing til dit ansigt, hoved, psyke, for- og bagside af din krop, din krops midterlinje, din aura og hvad jeg ellers oplever, skal have ekstra healing. Jeg sender healing i 40 min.

Når sessionen er slut, vil du, hvis du ønsker det, senest 60 min efter modtage en mail fra mig med clairvoyante gode råd i forhold til healingen.

Jeg har en enkelt gang oplevet, at jeg ikke måtte give klienten clairvoyante råd, og her brugte jeg bare den resterende tid på ekstra healing. Det er yderst sjældent at det sker, men det kan ske. Den åndelige verden vil altid guide mig til det, som er det bedste for klienten.

For at kunne sende healing til dig, skal jeg blot bruge dit fulde navn, fødselsdato og din opholdssted under healingen.

Fjernhealing kan også sendes til dit husdyr. Jeg giver også clairvoyante beskeder omkring dyret ligesom jeg tilbyder til mennesker.

Fjernhealing kan også sendens som en “situationshealing”, til en hvilken som helst situation i fremtid, f.eks inden en operation eller en eksamen. Fjernhealing kan også sendes til din fortid, hvis du f.eks ønsker at sende healing til en tidligere oplevelse du gerne vil bringe forløsning til m.m.

Læs mere om hvad healing er under fanen “Healing”. Læs også gerne mere om hvad clairvoyance er under fanen “Clairvoyance”.